FAQ

Togets personale får stillet mange spørgsmål – og svarer gerne på dem. Nogle af dem har vi valgt også at besvare på denne side. Hvis ikke du finder det spørgsmål og svar, du ønsker – så send en e-mail til MHVJ!

Hvorfor “bumper” toget, når det kører ?

Skinnestød

Det skyldes, at skinnerne i gamle dage blev skruet sammen, typisk for hver tolvte meter. Nutildags svejses de sammen i meget lange stykker. For hver sammenskruning er et lille “hul”, således at skinnerne kan give sig i forbindelse med temperaturudsving. Når togets hjul passerer disse huller og “ujævnheder”, giver det et “bump” i toget.

Når veteranbanen sender tog ud i landet (f.eks. til Randers, Århus, Esbjerg, Odense osv.), bruges Banestyrelsens spor, og her kører de gamle tog lige så “glat” som moderne tog – næsten da, for affjedringen er naturligvis ikke helt så avanceret.

Billedet viser et sådant “skinnestød”, som den tekniske betegnelse er. Læg mærke til jernpladen (“lasken”) monteret på skinnesidenog de fire bolte, der holder skinneenderne samlet mod hinanden. Bemærk også det lille mellemrum mellem skinnerne.

Kan veteranbanens skinner også bruges til moderne tog ?

IC3-tog 5052, "Stygge Krumpen" i True ved dåben i Mariager

Ja – afstanden mellem skinnerne er de samme 1435 mm som på enhver anden jernbanestrækning. Der har dog også
eksisteret bl.a. metersporede jernbaner i Danmark (jernbaner med sporvidde på 1000 mm, bl. a. De Bornholmske Jernbaner).

I 1992 blev der faktisk navngivet et IC3-tog i Mariager, og det kørte for egen kraft hele vejen frem og tilbage mellem Fårup, Handest og Mariager. Det måtte dog kun køre 25 km/t, mod veterantogenes 45 km/ – men det var mest af teoretiske årsager: DSB havde nemlig aldrig bekymret sig om at opdatere sine regler for kørsel på banen, da godstrafikken var ophørt. Nogle år tidligere havde veteranbanen nemlig – i forbindelse med en forbedring af sporet – fået tilladelse til at sætte hastigheden op til 45 km/t. Billedet viser det ny-navngivne tog passere True station på vej tilbage til “de lange skinner”

Er det to magneter, der holder vognene sammen ?

Puffere

Nej, de to Brio-togs-magnet-agtige tingester kaldes “puffer”, og tjener alene til at holde en vis afstand mellem vognene. Dét, der holder dem sammenkoblet er en krog og en bøjle, monteret i vognens langsgående midterakse – men den er typisk skjult af den gangbro, der findes mellem vognene i et persontog. Prøv i stedet at kigge mellem lokomotivet og den forreste vogn. Der sidder også nogle luftslanger, som alene tjener til at overføre luft til togets bremser.

På billedet ses en vogn med “moderne”, lukkede puffer (“cylinderpuffer”). Hvis du kigger efter, se du også ældre, åbne puffer (“kurvepuffer”) på veteranbanens vogne og lokomotiver. Koblingskrogen er ganske tydelig, og “bøjlen” er fastgjort heri. Når vognene er koblet sammen, strammes bøjlen op – deraf navnet “skruekobling”.

Kan veterantoget kobles sammen med et moderne tog ?

Ja, det kan det faktisk godt. Dog er de nyeste tog såsom IC4, IC3 og ER4 (de elektriske regionaltog) forsynet med en ny type automatiske koblinger, som kræver en “overgangskobling” for at passe med de gamle tog. Men ellers er det muligt at lade veterantoget trække nye tog – og omvendt. Selv DSB’s nyeste lokomotiver kan uden videre kobles til vogne fra begyndelsen af 1900-tallet og vil fungere sammen. Selve “funktionen” drejer sig om evnen til at bremse og løse bremserne igen, mens en række mere avancerede muligheder ikke kan udnyttes.

Hvordan “styrer” toget rundt i svingene ?

Flange

På alle hjul er der en “flange” – en “kant” på hjulets inderside. Denne kant sørger for, at hjulet ikke ruller af skinnen. Det betyder en hel del for vognens kørselskomfort – og sikkerhed ! – at flangen har det rigtige profil, og jernbanehjul bliver derfor med mellemrum afdrejet på en særlig drejebænk.

Derfor er der heller ikke noget “rat” i et lokomotiv. Hvad der måtte ligne et sådant i lokomotiver og motorvogne er i stedet beregnet enten til gearskift eller – sædvanligvis – regulering af strømmen til el-motorer på lokomotivets hjul (og dermed faktisk svarende til speederen i en bil).

Billedet viser et hjul på en skinnebus. Flangen er ganske tydelig, og man kan næsten fornemme dens funktion, når
man ser, hvor blankslidt overgangen mellem hjulets flade og flangen er.

Hvordan sikrer man sig, at to tog ikke støder sammen undervejs ?

Toggangen ledes <u>altid</u> fra Mariager station. Når der er flere tog på banen på samme tid, er der også andre
stationer – typisk True eller Handest – som er bemandet i sikkerhedsmæssig sammenhæng.

Stationsbestyrerne udveksler telefoniske meldinger om togs ankomst og afgang og kvitterer tillige for sådanne meldinger. Fremgangsmåden kaldes “Af- og tilbagemelding” og er anvendt gennem de sidste hundrede år til styring af toggangen på jernbaner
uden fjernstyringssystemer og uden radioanlæg.

På baggrund af de modtagne og afgivne sikkerhedsmeldinger betjener stationsbestyrerne de enkelte sikringsanlæg på stationerne (f.eks. “vinge-signalet” i Mariager eller “daglys-signalerne” i True og Handest) og sørger for at give “afgangssignal” med “spejlægget”.

Teoretisk set kunne MHVJ godt afvikle toggangen eksempelvis med brug af radioanlæg eller mobiltelefon, men for at kunne gøre dette, stilles omfattende krav til at dokumentere de afgivne meldinger (principielt en “sort boks”), og dette er ikke praktisk (økonomisk/administrativt) muligt på veteranbanen. Da arbejdslønnen for vore stationsbestyrere er de samme nul kroner som for resten af personalet, så betyder det heller ikke så meget at have ekstra personale til manuelt at føre logbøgerne på stationerne i stedet.

Hvad betyder de bogstaver og tal, som står på siden af lokomotiver og vogne ?

OHJ 40 Litra

Der er tale om “bomærke”, “litra” og “nummer” på det pågældende køretøj.

“Bomærke” er det jernbaneselskab, der ejer et køretøj. Flere af de jernbaneselskaber, der tidligere ejede veteranbanens lokomotiver og vogne, er for længst nedlagt, men veteranbanen har bibeholdt den originale betegnelse. Men man ser også veteranbanens eget
bomærke “MHVJ” på enkelte køretøjer, hvor der er – eller har været – risiko for forveksling med lignende køretøjer, der også blev
anvendt i normal trafik (typisk nyere godsvogne til lagerformål).

“Litra” er en gruppering af køretøjerne. Mange privatbane-lokomotiver har slet intet litra, for man havde typisk ikke flere lokomotiver på een gang, end at man kunne overskue dem uden videre. Hos DSB bruges altid litra – og det fungerer som en art typebetegnelse på det pågældende køretøj. “MY”-lokomotiver er ét eksempel – personvogne af litra “B” et andet. IC/3-togene bærer litra “MF”. Litreringen indeholder en vis systematik – således er de fleste motorlokomotiver litreret med “M” og eventuelt supplerende bogstaver (“underlitra”), mens eksempelvis 1-klasses personvogne hedder “A”.

“Nummer” er ikke andet end et løbenummer. Ofte har baneforvaltningen tildelt bestemte litra en bestemt nummerserie, men det har ikke været gennemført konsekvent.

På billedet ses beskiltningen af et diesellokomotiv fra Odsherreds Jernbane (“OHJ”). Det har intet litra og bærer nummeret “40”. Tidligere var lokomotivet ejet af Aalborg-Hadsund Jernbane (“AHJ”). Her bar det litra “ML” og nummeret “5203”. Se et billede af <A href=”materiel/ohj40.html”>AHJ ML 5203 ved at klikke her</a> – og læg mærke til, hvad der står på siden af lokomotivet.

Hvad er forskellen på en <b>tog</b>fører og en <b>lokomotiv</b>fører ?

En <b>togfører</b> har ansvaret for “togets førelse”… Togføreren er således overordnet “arbejdsgiver” på toget og er den person, der – når afgangstiden er inde – bestemmer, hvornår toget kører. Dette sker selvfølgelig i et nært samarbejde med det øvrige personale. Togføreren fungerer typisk også som billettør m.v. – en opgave, der kan deles med en eller flere “togbetjente”, der også er underlagt togførerens ledelse.

En togfører bærer et rødt bånd om huen (en bred, rød stribe)

Kasket med togførerbånd

Stationsbestyreren har en kasket med huebånd, der har flere, tynde striber i rød farve.

Kasket Stationsbestyrer

En <b>lokomotivfører </b>er “maskinpasser”. Han sørger for betjening af lokomotivet eller motorvognen i henhold til de instrukser og signaler, han modtager fra togføreren, signaler undervejs, stationsbestyrere, køreplaner, sikkerhedsreglementer og meget andet.

Lokomotivføreren bærer et blåt bånd om huen.

Kasket Lokomotivfører