Veterantogene kører trods tørken

Veterantogene kører trods tørken

Selv om tørken fortsat råder i Danmark, så kører MHVJ fortsat veterantog, men vi må dog undvære at bruge vores damplokomotiver, indtil vi igen har fået tilstrækkeligt regn.

Hele juni måned er alle togene planlagte motortog, men det har  været planen fra 1. juli, at benytte damplokomotiv til at køre veterantogene søndage og torsdage. Indtil vi får de krævede regnmængder, så vil togene dog alligevel blive kørt, men vi bruger vores motormateriel. Det betyder, at togene på søndag og torsdage vil blive trukket af vores store dieselelektriske lokomotiv MHVJ M5, bygget i 1952 på Frichs’ fabrik i Aarhus.

Ud over togene søndag og torsdag kører der også veterantog mellem Mariager og Handest på tirsdage og lørdage i skolernes sommerferieperiode. På disse dage er det vores historiske danske motormateriel fremstillet i Odense af fabrikken Triangel, der står for transporten.

I august og de to første weekender i september køres der lørdag og søndage; tørke eller ej.