FFJ M 1210

FFJ M 1210

FFJ M 1210 er blandt de mange teaktræs-beklædte motorvogne, kaldet Triangel-motorvogne efter fabrikken i Odense af samme navn. I mange afskygninger leverede fabrikken i 1923-39 sådanne vogne, bygget op som personvogne, men med motor og førerplads i den ene ende.

Alle MHVJ’s Triangel-vogne havde oprindeligt benzinmotor, men har efter krigen fået dieselmotor. FFJ M 1210 er “helsøster” til APB M 1 – bygget efter de samme tegninger – og de stammer begge fra Aalborg Privatbaner. De var de sidste trævogne, Triangel byggede.

FFJ M 1210

AHJ Em 78

AHJ Em 78

Pakvognen AHJ EM 78 er fra en særlig vogntype på Aalborg Privatbaner, kaldet Bette-Klavs.

Typen opstod i 1932 gennem ombygning af ældre godsvogne til lette pakvogne til tog, trukket af de relativt svage motorvogne. Der blev bygget i 4 eksemplarer, hvor af de 3 stadigt eksisterer.

Grundstammen til AHJ Em 78 er bygget i 1897 af Vulcan i Maribo som FFJ Q 6. Efter ombygningen overgik den til Aalborg-Hadsund Jernbane – og vognen er værd at betragte: Den er ikke meget længere, end den er bred.

AHJ EM 78

MFVJ D2

MFVJ D2

Post og pakvognen MFVJ D 2 stammer fra den oprindelige Mariager-Faarup-Viborg Jernbane. Vognen er bygget i 1927 og hører således med til vognparken fra banens start.

Trods det sene byggeår har den aldersstegne karaktertræk : Udvendige løbebrædder, et levn fra kupévognstiden, hvor billetteringen foregik udefra. Og det skønt MFVJ aldrig har
ejet een eneste kupévogn.
Vognen har ikke gennemgang, da postrummet skulle kunne låses af for alle andre end postvæsenet, og løbebrædderne har formentlig været den billigste måde at skaffe togpersonalet
passage på.

I 1951 blev vognen solgt til Ebeltoftbanen (ETJ), hvor den kørte indtil nedlæggelsen i 1968 som ETJ E 1.

Ved MHVJ er vognen restaureret med forskellige specialiteter såsom opklappeligt pissoir…!

MFVJ D2

TFJ C 7

TFJ C 7

TFJ C 7 fra Thisted-Fjerritslev Jernbane er af en særlig let konstruktion med henblik på at kunne trækkes af svage motorvogne. Den er da også bygget senere end de øvrige vogne af samme type og bl. a. udstyret fra starten med rullelejer for at yde mindst mulig belastning af motorvognene.

TFJ C7

HHJ C 27

HHJ C 27

HHJ C 27 er oprindeligt bygget til Maribo-Torrig Jernbane som MTJ Ca 11. Denne jernbane, MTJ, eksisterede kun i 17 år, hvorefter vognen kom til HHJ og fik nummer C 27.

HHJ C 27

 

AHJ C 45

AHJ C 45

AHB C 45 er et eksempel på en gængs personvognstype fra Aalborg Privatbaner.

AHB C 45

MHVJs forbindelse til omverdenen

MHVJs forbindelse til omverdenen

Jernbanen mellem Fårup og Handeset ved Fårbæk

Siden MHVJ’s start i 1970 har det været muligt at køre tog fra Mariager til resten af landet, ligesom det selvfølgeligt var muligt at komme en anden vej. Men denne mulighed er nu i praksis ophørt.

Banedanmark har i forbindelse med vedligeholdelsen af banenettet ønsket at nedlægge sidesporene i Fårup, og i den forbindelse er det naturligt også at kigge på sporforbindelsen til MHVJ, og der har været forespørgsel til MHVJ og banens ejer, Mariagerfjord Kommune, om denne forbindelse.

MHVJ har for nogle år siden besluttet, at vi ikke vil køre veterantog på ”de lange skinner”, altså på det åbne jernbanenet. Der er mange grunde til denne beslutning. Det er MHVJs opfattelse, at det ikke er blevet lettere de senere år. Dels er det blevet sværere at finde ledige kanaler til vores relativt langsomme tog, men kravene til personalet, materiellet og ikke mindst, sikkerhedsstyringen (et meget omfattende papirarbejde) er også blevet skærpet væsentligt. Samtidigt har efterspørgslen heller ikke har været som tidligere. Her til kommer også kravet om, at på strækninger med hastigheder over 120 km/t, må der ikke være passagerer i vogne med åbne endeperroner, hvilket MHVJ har på de fleste af vores vogne.

Sporet mellem Handest og Fårup trænger også til en omfattende renovering. Det er ikke et stykke af banen, som er særligt anvendt i forbindelse med driften af MHVJ. Faktisk har der i en længere årrække ofte kun kørt et par tog på strækningen i løbet af et år.

Det er i lyset af disse omstændigheder, at MHVJ har besluttet at fokusere på ”kerneforretningen”, nemlig kørslen mellem Handest og Mariager. Det vil dog være formålstjenligt at beholde et stykke af sporet ned til den tidligere overkørsel 379, der er beliggende tæt på det sted, hvor jernbanerne deler sig. Med dette stykke opnås også mulighed for at henstille materiel i kortere eller længere tid, uden at det genere driften.

Når MHVJ så overgår til at blive en jernbane uden forbindelse til det åbne jernbanenet, så kan vi flytte nogle ressourcer over fra at kæmpe med papirarbejdet og til at arbejde med det, som er foreningens egentlige formål: restaurering og kørsel med veterantog.