Grønt lys til veteranbanen

Grønt lys til veteranbanen

Med det væsentligste “flueben” på plads på dokumenterne har Mariager-Handest Veteranjernbane nu atter Trafik- og Byggestyrelsens godkendelse af, at banen også fremover må køre veterantog på den gamle jernbane fra Mariager.

De sidste nødvendige tilladelser, herunder den grundlæggende trafiktilladelse landede i mailboxen hos veteranbanen fredag. Dermed er det tilladelses- og sikkerhedsmæssige grundlag for de kommende års veterantogsdrift på plads. Alt er dokumenteret, risikovurderet og godkendt efter nye regler. Papirerne siger det klart:

Togene må køre.

Veterantoget forlader Mariager

– Vi glæder os meget over, at det overraskende store papirarbejde, der har krævet mange af vore kræfter vinteren igennem, nu er så langt, at signalet fra Trafik- og Byggestyrelsen atter er sat på “kør”, siger driftsbestyrer Per Ankerstjerne.

Så søndag 29. maj er dampen oppe, og veterantoget i Mariager er helt efter planerne for sæsonen klar til at køre glade passagerer til Handest og tilbage igen. Toget kører hver søndag frem til begyndelsen af september – og i ferie-højsæsonen fra juli kører veterantoget ikke kun søndag, men tillige hver tirsdag, torsdag og lørdag.

Vinterens papirarbejde, der har medført produktion og revision af et meget stort antal virtuelle A4-sider som ny dokumentation i stedet for den hidtidigt godkendte af alt lige fra drænrør og stationsinstrukser til sporskiftetunger og signalsystemer, har været voldsomt. Men det er foregået i en konstruktiv atmosfære og et godt samarbejde med Trafik- og byggestyrelsen, lyder det fra veteranbanens sikkerhedsafdeling.

Det er i år 50 år siden de første spæde skridt blev taget til veteranbanen mellem Mariager og Handest – og 46 år siden daværende borgmester Ib Frederiksen kunne erklære veteranbanen for officielt indviet i maj 1970. I alle disse år har fokus i den grad været på sikkerheden, at der ikke på Mariagerbanen er sket et eneste driftsuheld med personskade.

HVJ C 501

HVJ C 501

HVJ C 501 fra Hørve-Værslev Jernbane (nedlagt allerede i 1957) har “det hele”: Én 1. klasses kupé, fællesklasse-afdeling, toilet og pakrum.

Den er ombygget med lukkede endeperroner i 1951 og overgik i 1957 til Odsherreds Jernbane (Holbæk-Nykøbing Sj.).

HVJ C 501

HFHJ B 51

HFHJ B 51

I HFHJ B 51 finder man første klasse til overflod. Til landliggertogene København H-Hundested har den Danmarks største 1.kl.-kupéer, og udvendigt fremstår den i Frederiksværkbanens gamle creme/blå/rød bemaling.

Vognen blev oprindelig bygget til en mere ydmyg tilværelse på Stubbekøbing-Nykøbing-Nysted banen, men i 1929 blev den solgt til HFHJ, der i 1944 lod Scandia ombygge B 51 til ukendelighed.

De luksuriøse vogne på HFHJ blev i øvrigt opkaldt Kühlmann-cars efter banens daværende direktør. I 1960’erne fik den flotte vogn opgaver som statist i skiftende danske film, og den kan bl.a. ses i glimt i Dirch Passers Bussen og den første Olsen Banden film.

I 1969 kom den til Helsingør Jernbaneklub, men i 1977 byttede den med Dansk Jernbane Klub. Da den i 1983 kom til MHVJ, var den raseret af hærværk og kunne først vises frem for publikum i 1989 efter et meget stort restaureringsarbejde.

 

HBS SM 210

HBS SM 210

HBS Sm 210 er en af de røde skinnebusser, som kørte over hele Danmark fra 1947 og til slutningen af 1960’erne.

Scandia videreudviklede dem fra en svensk førkrigs-konstruktion, og de blev meget populære. De forgår dog hurtigt udendørs, og manglen på plads under tag i Mariager har siden 1980 betydet, at HBS Sm 210 har været hensat andetsteds – i øvrigt i god stand.

Motorvognen kørte mellem Horsens, Bryrup og Silkeborg frem til denne banes nedlæggelse i 1968.

HBS Sm 210

APB M 1

APB M 1

APB M 1 er blandt de mange teaktræs-beklædte motorvogne, kaldet Triangel-motorvogne efter fabrikken i Odense af samme navn. I mange afskygninger leverede fabrikken i 1923-39 sådanne vogne, bygget op som personvogne, men med motor og førerplads i den ene ende.

Alle MHVJ’s Triangel-vogne havde oprindeligt benzinmotor, men har efter krigen fået dieselmotor. APB M 1 er “helsøster” til FFJ M 1210 – bygget efter de samme tegninger – og de stammer begge fra Aalborg Privatbaner. De var de sidste trævogne, Triangel byggede.

SB M 2

SB M 2

SB M 2 er af Triangel ombygget fra “sommerpersonvogn” SB C 42. Den oprindelige personvogn er bygget i 1924.

Motorvognen har altid kørt på Skagensbanen (SB), men blev gemt bort, da banen i 1968 fik Y-tog (Lynetter).

Vognens særpræg er dens mange vinduer, et postrum og det lakerede interiør.

I 1989 kom vognen i MHVJ’s varetægt uden motor. MHVJ indsatte en ny dieselmotor og kunne præsentere vognen ved SB’s 100-års jubilæum i 1990.

MHVJ M5

MHVJ M5

Lokomotivet er oprindeligt leveret til Horsens Vestbaner som nr 100 (bemærk, at der ikke anvendes et litra, som ellers er normalt ved jernbaneselskaberne). Det er et alsidigt lokomotiv, der dog mest er blevet anvendt til godstog.

Efter lukningen af Horsens Vestbaner kom lokomotivet i 1962 til Thisted Fjerrritslev Jernbane (TFJ) som Ml 4. Denne bane blev lukket i 1969, hvor efter lokomotivet blev overtaget af Hjørring Privatbaner (HP) og fik nummer 14.

På HP har lokomotivet være anvendt meget alsidigt, men i de senere år var det primært anvendt til færgerangeringen på Hirtshals havn.

I 2000 købte Limfjordsbanen lokomotivet, og det er i 2007 overtaget af MHVJ. Det ses på maskinen, at den har været meget i Hirtshals, så der forestår en del karosseriarbejde, inden maskinen ses i drift (foruden en revision).

I slutningen af 2009 er denne reparation blevet påbegyndt med velvillig hjælp fra Odderbanen (Midtjyske Jernbaner), der stillede sporplads til rådighed i deres værksted i Odder.

I forbindelse med restaureringen er lokomotivet omlakkeret til en bemaling, der fandtes på indersiden af en frontlåge.

Lokomotivet blev sat i drift i 2013 og blev døbt MHVJ M5 og fik hvide striber, så det svarer til MFVJ M5, der er en søstermaskine (oprindeligt HV DL 101 der ved HVs nedlæggelse solgtes til MFVJ og fik nummer M5).

VLTJ 7

VLTJ 7

VLTJ 7, der er bedst egnet til lette tog, er banens ældste damplokomotiv, bygget i 1909, for over 100 år siden.

Det kommer oprindeligt fra Lemvig Thyborøn Jernbane (åbnet 1899), og er bygget i 1909. Denne bane er senere lagt sammen med Vemb Lemvig Jernbane (åbnet 1879) til det vi nu kender som Lemvigbanen (VLTJ). Lokomotivet blev hensat i 1968, men kunne efter en fem år lang hovedrevision atter tages i brug i 1984.

VLTJ 7 har i årene 1998-2000 gennemgået en større reparation og er nu atter klar til en længere aktiv periode foran veteranbanens tog.

HV 3

HV 3

HV 3 fra 1928 er blandt de kraftigste lokomotiver bygget til de danske privatbaner.

HV 3 tilhørte Horsens Vestbaner (HV), men blev ikke meget benyttet, efter at HV i 1953 fik diesellokomotiver. Det blev efter HV’s nedlæggelse i 1962 solgt til Horsens-Bryrup-Silkeborg Jernbane, og blev som HBS L 205 opstillet foran restaurationstoget på Vrads station.

Efter denne banes nedlæggelse i 1968 var lokomotivet blevet solgt til skrot i Odense, men en privat køber reddede det i sidste minut. I 1969/70 blev det istandsat af en arbejdsgruppe i Nørresundby, hvorefter det indtil ca. 1990 kørte en stor del af MHVJ’s damptog.

I 1990 blev lokomotivet taget ud af drift for en særdeles omfattende reparation. Efter 16 år og, mange tusinde timers arbejde, er lokomotivet atter taget i drift i 2006.

MHVJ hjælper Ree Park

MHVJ hjælper Ree Park

Her i foråret er der blevet gennemført uddannelse af 12 fyrbøderaspiranter: 5 fra MHVJ og 7 fra Ree Park, for at de kunne gå op til kedelpasserprøven.

Fyrebøderaspiranterne efter veloverstået teoriprøve 2016

Denne prøve er den teoretiske del af fyrbøderuddannelsen. De kommende somre skal aspiraterne så ud og svinge kulskovlen, som en del af den praktiske uddannelse, inden de kan tage den praktiske prøve, og kalde sig fyrbøder.

Undervisningen blev forestået af Jens Chr. Bilde og John Armstrong.

Ree Park har fået behov for lokomotivfyrbødere, da de om en lille uges tid åbner egen jernbane.